BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe dataunderstøttede forbedringer til gavn for natur, friluftsliv, borgere og medarbejdere i Naturstyrelsen? Brænder du for at analysere, visualisere og anvende data? Kan du indgå i dialog om data med samarbejdspartnere i andre styrelser og private aktører? Kan du lytte dig ind på nye teknologier og databehov, der kan understøtte Naturstyrelsens arbejde med at skabe mere og bedre natur? Så er det måske dig, vi har brug for i Naturstyrelsens Arealdataenhed.
I Naturstyrelsen producerer vi millioner af naturdata, når vi arbejder med friluftslivet, tilser dyr, laver hugstplaner og planlægger tiltag for at fremme biodiversiteten på Naturstyrelsens arealer.
Vi søger nu en dedikeret, ansvarlig og innovativ GIS- og dataspecialist til Naturstyrelsens Arealdataenhed, som vil skulle dykke ned i alle disse spændende naturdata til gavn for en rigere natur.
Naturstyrelsen er en landsdækkende arbejdsplads med ca. 670 medarbejdere. Du kommer til at arbejde sammen med fem kollegaer i Naturstyrelsens Arealdataenhed, som er placeret på styrelsens hovedkontor i Randbøl.
Naturstyrelsen forvalter ”vores fælles natur” – ca. 210.000 hektar natur fordelt over hele landet. Vi arbejder for at forbedre biodiversiteten på de statslige naturområder og for at give borgere i hele landet gode rammer for friluftsliv og store naturoplevelser. Dette arbejde kræver, at vi har opdaterede, digitale og tilgængelige arealdata. Arealdataenhedens vigtigste opgave er at understøtte den digitale transformation af vores arealdata ved at samle data om bl.a. naturregistreringer, overvågning og friluftsfaciliteter og omsætte dem, så de kan understøtte en mere databaseret arealforvaltning.
Den daglige arealforvaltning gennemføres af medarbejderne på vores 16 lokale enheder over hele landet, mens rammerne for forvaltningen udarbejdes på hovedkontoret. Du kommer til at være tæt på naturen igennem samarbejde med kollegaer i naturforvaltningsenhederne centralt og decentralt, samt IT og de øvrige stabsenheder.
Din rolle
Som GIS- og dataspecialist vil du have følgende ansvarsområder:
I Arealdatateamet arbejder vi med digital forandring og med styrelsens mange datasæt om natur, biodiversitet og friluftsliv. Vores primære opgave er at understøtte vores 16 lokale enheder og de faglige kontorer i hovedkontoret med den digitale organisationsudvikling. Arealdata er med hele vejen fra valg af løsning, der understøtter lige netop den dataindsamling, der er behov for, implementering, udstilling og undervisning. Dertil hjælper vi med større GIS-analyser, som dokumenterer, understøtter og visualiserer, at vi når Naturstyrelsens målsætninger.
Du skal være med til at identificere og implementere digitale løsninger, der fungerer. Du skal være med til at indgå i de større IT-strategiske beslutninger om hvordan og hvilke naturdata, der skal understøtte vores arealdrift fremadrettet.
Alt efter dine kompetencer kan du være med til sikre konsistens, nøjagtighed og tilgængelighed af naturdata – og at data styres og vedligeholdes i henhold til retningslinjer, som du er med til at opbygge.
Om dig
Vi søger en kollega med nedenstående kvalifikationer:
Du har en relevant uddannelse inden for naturvidenskab eller IT, eller kan på anden vis dokumentere de efterspurgte kompetencer. Du er nysgerrig på de nyeste teknologier og metoder inden for GIS og data science. Du har eventuelt erfaring med digital forandring og projektledelse af IT-projekter. Det vil være en stor fordel med indgående kendskab til Python, da vi ønsker en mere automatiseret migrering og opdatering af systemer og data på tværs af platforme.
Har du kendskab til eller interesse for JavaScript, er der mange interessante muligheder i Esris ArcGIS Maps SDK og Experience Builder widgets, som vi slet ikke er begyndt at kigge på endnu.
Naturstyrelsen arbejder med rumlige data, bl.a. i ArcGIS Enterprise Portal, hvor data er gemt i en MSSQL database. Analyser og databehandling foregår ofte i GIS-programmer som QGIS eller ArcGIS Pro, i specialværktøjer som FME og Python eller i specialudviklede interne applikationer. Vi arbejder både med den infrastruktur, som Statens IT leverer, og i cloudmiljøer (primært Azure). Vi ser derfor også gerne, at du har erfaring med en eller flere af disse.
Derfor skal du arbejde hos os:
Efter en god introduktion får du et arbejde med både et stort ansvar og store frihedsgrader. Vi er en uformel organisation med højt til loftet. Du kommer til at arbejde selvstændigt men også tæt sammen med kolleger fra mange forskellige faggrupper. Og så kommer du til at arbejde med samfundsmæssigt relevante opgaver inde for natur, miljø, teknologi og forandring. Dertil kommer, at vi er en arbejdsplads med fokus på balance mellem arbejde og fritid.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10 - fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for skov- og landskabsingeniører.
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Dit tjenestested bliver ved Naturstyrelsen, Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Afhængig af dine kompetencer kan ansættelsen være som specialkonsulent.
Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt, men venter gerne på den rette.
Flere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skovrider og arealdatachef Søren Friese på tlf. 3094 6237 eller teamleder Charlotte Kure på tlf. 2247 1571.
Du kan også finde yderligere oplysninger om Naturstyrelsen på www.naturstyrelsen.dk.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den. 1. oktober 2023.
Samtaler forventes afholdt den 4. oktober med mulighed for 2. runde af samtaler den 10. oktober
Det er muligt, at der vil indgå personprofiltest i rekrutteringsprocessen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Naturstyrelsen, Arealdata, Førstballevej 2, 7183 Randbøl
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=172321&DepartmentId=6163&MediaId=3649&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907779