Afdelingsleder med erfaring søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

BillundSkolen har brug for en stærk, pædagogisk uddannet, lederprofil, til en forholdsvis nyoprettet stilling.

Er det dig, får du her en enestående mulighed for at blive afdelingsleder for SFO, inklusions- og specialområdet hos os.

Vi arbejder i ledelsen sammen med personalet om udvikling af skolen. Det betyder, at vi i dette skoleår bl.a. har fokus rettet mod at…

  • Videreudvikle vores specialtilbud (Engperlen) og mellemformer i en fortsat høj faglig og positiv retning
  • Fortsætte den gode udvikling der allerede er i gang i SFO’en
  •  Have fortsat fokus på udviklingen af Playful learning på hele skolen
  • Dykke ned i vores ledelsesteam og arbejdet i, og omkring det, så vi med dig om bord arbejder på at blive et stærkt team, der udvikler vores ledelsesstruktur og ledelsesteamets vi.

Faglig profil

  • Du har solid erfaring fra det pædagogiske område.
  • Du har evt. ledererfaring, erfaring som koordinator eller andet, med flair for ledelse og stor personlig integritet.
  • Du får energi af at udvikle og arbejde med pædagogisk ledelse i dagligdagen, men har også flair og interesse i den administrative del af lederjobbet.
  • Du er nysgerrig på inklusions- og specialområdet så du kan gå forrest, men formår også at lede andre.
  • Du ved, at en skoles SFO har stor betydning for det hele barn, og har derfor interesse i at lyse konstruktivt på denne del.
  • Du arbejder struktureret, skaber overblik for dig selv og andre, mens du jonglerer med statusmøder, læringsmål, arbejdsplaner, skemaer, personaleunderstøttelse o. lign.
  • Du er selvfølgelig nysgerrig af sind og derfor en naturlig sparringspartner for dem omkring dig. Du leder efter den bedste vej - og ser muligheder hvor andre kan opleve forhindringer
  • Det er vigtigt for dig, at du er tæt på personalet og lederkolleger fordi du ved, at sammen er vi bedst

Personlig profil

  • Dine fødder er solidt plantet på jorden, så du står fast.
  • Du besidder en god portion humor, både når solen skinner og når det brænder på omkring dig
  • Du har mod til at turde, også når det handler om at udfordre løsningen der ligger lige for
  • Du kan finde energi i en travl hverdag og formår at skabe balance mellem arbejde og privatliv
  • Du formår at arbejde solo, men også at indgå i tæt og forpligtende samarbejde med det øvrige ledelsesteam når og hvor der er brug for det
  • Du har vilje og mod på at prøve kræfter med nye opgaver, der ligger uden for dit erfaringsområde
  • At tilrettelægge en anderledes arbejdsdag for dig selv, kolleger og personalet kan give dig inspiration – derfor ser du også muligheder i, at ledelsen arbejder med playful working

Om BillundSkolen

Vi er fire i ledelsesteamet; afdelingsleder for 0.-4. årgang, viceskoleleder der også er afdelingsleder for 5.-9. årgang, afdelingsleder for Engperlen og SFO samt skolelederen. Vi er et nyt team der er ved at finde vores ståsted sammen, ud fra den fælles opgave det er at drive god skole sammen med vores personale, bestyrelse og forældre.

I Billund Kommune arbejdes ud fra et børnesyn, hvor alle børn og unge har ressourcer og potentiale for udvikling. Skolens værdier er fællesskab, ansvarlighed, anerkendelse og udvikling, som nås og opleves i hverdagen gennem høj faglighed og trivsel for børn og ansatte. Specialtilbuddet Engperlen er etableret i tilknytning til BillundSkolen. Engperlen er kommunens tilbud til elever med socio-emotionelle udfordringer. I samarbejde med forældrene er det målet at fremme børn og unges livsduelighed og lyst til læring.

Skolens SFO er pt. opdelt i to. Én SFO for almendelen og én SFO der er tilknyttet specialtilbuddet. Vi er allerede i gang med det gode samarbejde på tværs, og ønsker at bruge hinandens kompetencer endnu bedre. Herudover har vi fokus på læringsplaner og en dagligdag i SFO’en, der er fyldt med indhold, udviklingsmuligheder og glæde.

Fokusområderne i år, er fortsat arbejde og implementering af Playful learning, det gode skole hjem samarbejde og udvikling af vores mellemformer. Vi er ikke i mål, så her er en spændende proces der har plads til dit engagement og den viden du har med dig.

Vi har ca. 670 elever, hvoraf de 30 er tilknyttet vores specialtilbud. Der er omkring 90 ansatte på skolen - der hver især med deres brede baggrund - arbejder professionelt og dygtigt ind i en god hverdag for elever og samarbejdspartnere.

Ansættelsessamtaler og proces
Kontakt skoleleder Anja Lund Becker på mobil 21120938/mail alund@billund.dk eller viceskoleleder Henrik Andersen på tlf.: 40312809/mail htan1@billund.dk for mere information.

Du er velkommen til at besøge os et par timer - eller evt. bare til en kop kaffe.

Ansøgningsfrist: 13. september 2023.  

Første samtale afholdes: 18. september 2023 fra kl. 13:30.

Anden samtale afholdes 26. september 2023 fra kl. 13.30.

Der vil blive lavet personprofil test før anden samtale. Tilbagemelding på den vil finde sted den 21. september 2023.

Tiltrædelse: Snarest muligt – dog senest 1. november 2023.

Vedhæft eksamensbevis og relevante bilag for uddannelse når du sender din ansøgning.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=058eb776)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Billund Kommune - BillundSkolen, Kærvej, 7190 Billund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=058eb776&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889463

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet