Naturstyrelsen skal bidrage til en historisk omlægning af det danske landskab og skal i de kommende år skabe store arealer med enge, skove og søer for at implementere den politiske aftale om et Grønt Danmark for at imødegå klima- og naturudfordringerne. Samtidig skal styrelsen omdanne de øvrige statslige naturarealer til en endnu mere rig natur og gøre dem endnu mere interessante for danskerne. Hvis du være med på holdet og formidle de mange projekter og initiativer til borgernær kommunikation og medvirke til, at endnu flere danskere får øjnene op for mulighederne på de statslige naturarealer, så er du måske vores nye presse- og kommunikationschef?
Naturstyrelsen søger en presse- og kommunikationschef, der kan navigere på tværs af medier og rådgive direktion og chefer på både strategisk niveau og i dag-til-dag opgaverne. Samtidig skal du som personaleleder skabe gode rammer og motivation for fagligt kompetente medarbejdere. Endvidere skal du også være indstillet på at bidrage til opgaveløsningen og f.eks. løbende være skribent på en række opgaver, indgå i vagtordning mv.
Organisering og opgaver
Naturstyrelsen er en del af Ministeriet for Grøn Trepart og skal bidrage til den store omlægning af det danske areal, der er sat i gang med Aftale om et Grønt Danmark. Naturstyrelsen skal f.eks. etablere arealer med skov og gennemføre en lang række klima-lavbundsprojekter, der omdanner landbrugsjord til søer og enge. Samtidigt forvalter styrelsen over 200.000 hektar statslige naturområder over hele landet – alt fra Jægersborg Dyrehave til Råbjerg Mile. På disse arealer er Naturstyrelsen i gang med en historisk omstilling, hvor naturen bliver vildere, og hvor der skal skabes endnu bedre muligheder for, at alle borgere kan få oplevelser i naturen over hele landet. De statslige naturområder rummer således store naturværdier og har årligt omkring 100 mio. besøg. Dermed er Naturstyrelsen relevant for rigtig mange borgere og interessenter – både nationalt og lokalt.
Kommunikation er derfor en prioriteret opgave bredt i Naturstyrelsen, og det koordinerende ansvar er forankret i kontoret Kommunikation, der er en del af Naturstyrelsens hovedkontor i Randbøl. Opgaven er her både at sætte retning og understøtte kommunikationen på tværs af organisationen.
Kommunikation står for at servicere presse og udarbejde nyheder, drive styrelsens sociale medier med samlet set + 100.000 følgere samt er ansvarlig for hjemmesider med over 2 mio. årlige besøg, intranet og forskellige tværgående kommunikationsindsatser.
Som presse- og kommunikationschef bliver du kontorchef for kontoret, der aktuelt består af fem medarbejdere og en studentermedhjælper og forventningen er, at kontoret skal styrkes yderligere. Her vil du både være personaleleder og vil også selv skulle bidrage til den daglige opgaveløsning, f.eks. i forhold til styrelsens servicering af pressen og være skrivende på forskellige prioriterede opgaver.
Du bliver ansvarlig for rammesætning og udførelse af Naturstyrelsens overordnede presse- og kommunikationsindsatser. Dit arbejde vil foregå i et tæt samarbejde med Naturstyrelsens direktion, fagkontorer i Randbøl samt med vores 16 lokale enheder, der er fordelt over hele landet. Samtidig vil du skulle arbejde tæt sammen med kollegaer i Ministeriet for Grøn Treparts departement og ministeriets anden styrelse, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Derudover er evnen til at opbygge gode relationer til eksterne interessenter vigtige.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Personaleledelse, der proaktivt understøtter medarbejderes trivsel bl.a. ved at skabe klare rammer for opgavevaretagelsen. Du formår at skabe et positivt arbejdsmiljø og en kultur, hvor medarbejderne føler sig værdsatte og anerkendt for deres arbejde.
- Sikre koordinering og rammesætning af presse- og kommunikationsindsatser på tværs af diverse kanaler, så de understøtter, at Naturstyrelsens opgaver skaber mest værdi for samfundet.
- Servicering af presse både reaktivt og proaktivt herunder rådgivning af talspersoner.
- Rådgive og sparre med direktionen og chefer omkring effektive presse- og kommunikationsindsatser.
- Styrke styrelsens interne kommunikation, herunder er en kommende opgave blandt andet af implementeringen af et nyt koncernfælles intranet.
- Sikre koordinering i forhold til presse og kommunikation med departementet i Ministeriet for Grøn Trepart [og Miljø- og Ligestillingsministeriet, som Naturstyrelsen har samarbejdsaftaler med på udvalgte områder].
- Drive et netværk på tværs af styrelsens lokale enheder med medarbejdere med forskellig faglig baggrund, der bidrager til at løfte kommunikationsopgaverne, fx som webredaktører eller med at udforme lokal formidling.
Din profil
Du er godt rustet til jobbet, hvis du:
- Har solid erfaring med pressebetjening både reaktivt og proaktivt og indsigt i, hvordan kommunikationsindsatser skal spille sammen på tværs af medier. Gerne fra en politisk styret organisation.
- Har ledelseserfaring eller på anden måde dygtiggjort dig inden for ledelse.
- Har en god samfunds- og organisationspolitisk forståelse, som du kan omsætte til handling i hverdagen.
- Tager ansvar, agerer med gennemslagskraft og har en veludviklet evne til samarbejde.
- Har en relevant videregående uddannelse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til ”Rammeaftale om kontraktansættelser af chefer i staten” med en grundløn efter gruppe 1 på 768.938,32 kroner brutto i aktuelt niveau. Herudover vil der være mulighed for at aftale individuelle tillæg. Ansættelsen sker på åremålsvilkår. Alternativt sker ansættelse på individuel kontrakt på lignende vilkår. Hvis du i forvejen er tjenestemand, vil ansættelse som tjenestemand efter en konkret og individuel vurdering kunne finde sted i lønramme 37. For tjenestemænd stiles ansøgningen til Hans Majestæt, Kongen.
Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen. For kontraktansatte chefer er ansættelsesområdet Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Tjenestested er Naturstyrelsen, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.
Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås hos direktør Peter Ilsøe, telefon 23 20 72 42.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 23. januar 2025. Samtaler forventes at blive afholdt den 7. februar 2025 og anden samtaler forventes afholdt d. 18. februar 2025. Samtalerne forventes at blive holdt på en ekstern lokalitet i nærheden af Naturstyrelsens hovedkontor. Der vil indgå en personprofiltest samt logisk test i rekrutteringsprocessen.
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2025 eller hurtigst muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Naturstyrelsen, C/O Gjøddinggård Førstballevej , 7183 Randbøl
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1054cae6-e673-410d-b631-2af62f5d5cc5