BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at bruge dine evner som embedsmand, og vil du arbejde tæt på Naturstyrelsens direktion, Miljøministeriets departement og det politiske system? Har du overblik samt flair for struktur, proces og for at finde løsninger?
I Direktionssekretariatet i Naturstyrelsen søger vi en ny kollega, der har interesse i at udvikle sig fagligt, og som gerne vil have en stor kontaktflade med mange gode kolleger. Du får fagligt spændende opgaver, der går på tværs af hele Naturstyrelsen.
Opgaver og organisering
Du bliver en del af Direktionssekretariatet, der består af syv medarbejdere og en teamleder. Direktionssekretariatet i Naturstyrelsen har ansvaret for at sikre rettidig levering og kvalitetssikring af sager til Miljøministeren, miljøministeriets departement og Naturstyrelsens direktion. Derudover står direktionssekretariatet for at koordinere og afvikle ledelsesmøder, generel ledelsesunderstøttelse mv. samt øvrig sikring af en god logistik omkring direktionen. Direktionssekretariatet er kendetegnet ved at have et stærkt samarbejde både internt i teamet og på tværs af organisationen. Det skyldes, at opgaverne ofte skal løses hurtigt og samtidig korrekt i tæt samspil med mange aktører, herunder Naturstyrelsens faglige enheder og departementet.
Direktionssekretariatet er en del af Sekretariatet som har 38 medarbejdere. Ud over Direktionssekretariatet består Sekretariatet af HR, Jura samt Kommunikation og Presse.
Dine opgaver
Du skal bidrage til de samlede opgaver i Direktionssekretariatet, og opgaverne vil derfor kunne variere over tid. Dine opgaver vil blandt andet være:
- Leverancestyring, det vil sige behandling af sager, der skal til minister, departement og/eller direktionen, herunder kvalitetssikring, koordinering og overholdelse af frister.
- Understøtte og sikre gode processer omkring sagsflow mv.
- Dialog med interessenter, herunder Naturstyrelsens lokale enheder, departement m.v. om leverancer.
- Koordinering og afvikling af ledelsesmøder.
- Generel ledelsesunderstøttelse af Naturstyrelsens direktion.
Vi forventer, at du har:
- Erfaring med direktions- og ministerbetjening, enten direkte eller som faglig sagsbehandler og gerne inden for naturforvaltningsområdet.
- Solide ”embedsmandskompetencer” og god politisk forståelse.
- Gode samarbejdsevner og stor gennemslagskraft.
- Stærke kommunikationsevner – såvel i skrift som tale. Det er f.eks. vigtigt, at du kan formulere dig kort og præcist.
- En analytisk tilgang til opgaverne, som du forstår at afslutte.
- Beslutningskraft og sans for organisering og processtyring.
- Ro og overblik til – ofte i pressede situationer – at arbejde med mange bolde i luften og samtidigt sikre, at du får dem landet inden for korte deadlines.
- Du kan begå dig på alle niveauer i organisationen med en naturlig evne til at skabe gode relationer.
- En relevant uddannelsesmæssig baggrund (f.eks. cand.scient.pol., cand.polit., cand.jur., cand.silv. el. lign.).
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i Staten. (Akademikeroverenskomsten).
Ansættelsen kan efter konkret vurdering ske som fuldmægtig eller specialkonsulent.
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner med tjenestested på Naturstyrelsens hovedkontor, Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.
Tiltrædelse snarest.
Det forventes at du har kørekort til personbil.
Yderligere oplysninger
Har du relevante spørgsmål til stillingen, opfordrer vi dig til at ringe og høre nærmere ved teamleder for Direktionssekretariatet Christian Flaskager Pedersen, telefon 27571499.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest d.
8. oktober 2023.
Rekrutteringsforløb
1. samtale forventes afholdt den 12. eller 13. oktober 2023, hvori der indgår løsning af en case-opgave i forbindelse med samtalen. En eventuel 2. samtale forventes afholdt d. 26. oktober 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Naturstyrelsen, C/O Gjøddinggård Førstballevej , 7183 Randbøl
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913412