BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du god til at styre processer inden for forskellige HR-fagområder i staten? Kan du omsætte strategier til handlinger, der skaber resultater? Vil du gerne arbejde konkret og kan du lide at eksekvere på opgaverne? Kan du skrive skarpe beslutningsoplæg? Så er det måske dig, vi mangler som kollega i Naturstyrelsens HR-team.
Strategisk funderet med fokus på at gøre en forskel
I HR-teamet i Naturstyrelsen lægger vi vægt på, at vores arbejde er strategisk funderet, har en høj faglig kvalitet og gør en forskel i hverdagen for medarbejdere og ledere i Naturstyrelsen. Da vores kollega har fået andet job internt i styrelsen, søger vi nu dig, som kan bidrage hertil.
Du får et job med en bred opgaveportefølje, der vil udvikle sig alt efter dine kompetencer og de behov, der opstår i styrelsen. Omdrejningspunktet for stillinger er, at du skal varetage en række af de strategiske og organisatoriske opgaver i HR i Naturstyrelsen.
Du vil blandt andet komme til at arbejde med processer inden for organisationsudvikling og –tilpasninger, implementering af retningslinjer, procedurer og politikker på HR-området i Naturstyrelsen samt bekendtgørelser mv. på personaleområdet i Staten. Og med forskellige projekter. Det kan fx være omkring det videre arbejde med en strategisk indsats om tiltrækning af nye medarbejdere samt udvikling af sammenhængskraften i Naturstyrelsen og Kystdirektoratet.
Har du lyst, kan HR-partner opgaver eventuelt også bringes i spil. Ligesom vi gerne vil høre fra dig, som supplerende har lyst til at arbejde med elever og studerende eller arbejdsmiljøområdet.
Som vores nye kollega kommer du til at arbejde i et team med 1o kolleger, der alle i det daglige refererer til teamlederen for HR. Organisatorisk er HR-teamet en del af Sekretariatet, der ledes af en kontorchef. Foruden HR, består Sekretariatet af to teams: Jura og Direktionssekretariatet.
HR-teamet er ansvarligt for Naturstyrelsens samlede HR-ydelser og supporterer ledelsen på alle niveauer - både gennem velfungerende systemer og arbejdsgange, men også gennem ledelsesmæssig sparring af chefer og personaleledere.
HR skal understøtte forretningen
Det er afgørende for os, at du har forståelse for, hvordan HR bidrager til forretningen og besidder gode samarbejds- og netværksevner. Derudover lægger vi i særdeleshed vægt på, at du har erfaring med at arbejde med overenskomster samt rammer og retningslinjer på HR-området i staten. Samt at du har erfaring med strategi, processer, projektledelse og/eller organisationsudvikling.
Dermed søger vi dig, der:
- Er fagligt velfunderet og har erfaring med og lyst til at drive større og mindre opgaver, processer og projekter.
- Er analytisk og strategisk stærk og evner at skabe konkrete resultater.
- Er fleksibel og initiativrig, og tager et selvstændigt ansvar for kvaliteten af dine opgaver og efterlevelse af deadlines.
- Har en skarp pen og erfaring med at skrive beslutningsoplæg og sager til en direktion mv.
- Kommunikerer klart, præcist og anerkendende.
- Kan skabe gode relationer på tværs af alle niveauer i en organisation.
- Er energisk og har et godt humør.
Du får en bred kontakt i en spændende styrelse
I Naturstyrelsen arbejder medarbejdere og ledere hver dag for at skabe vildere natur, gode friluftsmuligheder for borgerne, store indsatser indenfor kystbeskyttelse og klimatilpasning og meget mere.
Vil du gøre en forskel i et alsidigt job med stor selvstændighed og mulighed for at arbejde med en bred portefølje af opgaver inden for det meste af HR-området.
Du kommer til at arbejde i en organisation, hvor HR gør en forskel i dagligdagen og hvor du kan se konkrete resultater af dit arbejde. Vi tilbyder gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling. Du får en bred kontakt til direktion, chefer og medarbejdere i en uformel styrelse med et hovedkontor i Randbøl, Kystdirektoratet i Lemvig, og 16 lokale enheder, som geografisk dækker hele landet.
Du bliver en del af et team, der har store ambitioner og godt humør. Vi prioriterer det gode samarbejde og du vil sammen med dine kolleger i teamet komme til at løse opgaver i et arbejdsmiljø præget af en uhøjtidelig omgangstone.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet er Naturstyrelsen, Gøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.
Ansættelse forventes pr. 1. september eller snarest muligt.
Yderligere oplysninger
Du kan få flere oplysninger om jobbet hos teamleder Anne Katrine Gjerløv på telefon 2145 1319.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende dine oplysninger samen med ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest den 23. juni.
Samtaler forventes afholdt den 26. juni og med eventuel 2. samtale den 3. juli. Der kan indgå personprofil og case i rekrutteringsprocessen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Naturstyrelsen, C/O Gjøddinggård Førstballevej , 7183 Randbøl
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6064915