Er du jurastuderende, og kunne du tænke dig et relevant og spændende studiejob i en stor statslig styrelse?
Naturstyrelsens juridiske kontor søger 1-2 juridiske studentermedhjælpere (stud.jur.), der vil være med til at gøre en indsats for den grønne arealomlægning og værne om vores fælles natur.
Om jobbet
Som stud.jur. i Naturstyrelsen bliver du en del af et dygtigt og engageret jurateam, bestående af otte jurister og to ejendomsjuridiske assistenter.
Jurateamet fungerer som et internt advokatkontor for Naturstyrelsens 16 lokale enheder og understøtter enhedernes arbejde med bl.a. at forvalte vores fælles natur og opkøbe landbrugsjord og realisere naturprojekter, der skal forbedre natur, klima og vandmiljø i hele landet.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- At bistå i sager om køb og salg af fast ejendom og naboretlige tvister.
- At undersøge og besvare lejeretlige spørgsmål.
- At håndtere forsikring- og erstatningsretlige spørgsmål.
- At forberede besvarelser af aktindsigtsforespørgsler.
- Diverse juridiske ad hoc opgaver.
Om dig
Du læser jura på kandidatdelen eller er i gang med at afslutte din bachelor. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til eller interesse for nogle af følgende fagområder: fast ejendom, skel og hævd, lejeret, erstatningsret og/eller forvaltningsret.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- Har et højt fagligt juridisk niveau.
- Kan arbejde selvstændigt og har fornemmelse for, hvornår andre faggrupper eller kolleger skal inddrages i sagsbehandlingen.
- Har en praktisk forståelse af juraen og gode kommunikative evner, så du kan formidle din juridiske vurdering klart og i en praktisk kontekst.
- Er engageret og nysgerrig og synes om at arbejde med forskelligartede opgaver i samarbejde med andre.
Som studentermedhjælper i Naturstyrelsen bliver du en del af en stor statslig arbejdsplads. Du får et spændende og alsidigt studiejob med fleksible arbejdsvilkår og et uformelt og positivt arbejdsmiljø. Du får erfaring med, hvordan arbejdsgangene er i en politisk ledet organisation og mulighed for at blive dygtig til det juridiske håndværk i en styrelse med en stor og kompleks ejendomsmasse og mangeartede juridiske problemstillinger. Du vil få mulighed for at udvikle både din generelle juridiske forståelse, din praktiske og kommercielle forståelse og dine kommunikative evner.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsen, Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.
Starttidspunktet er 1. juni 2026 eller snarest muligt derefter.
Arbejdstiden er på 14-16 timer pr. uge med mulighed for læseferier og for at arbejdet kan tilrettelægges fleksibelt ift. undervisning mv.
Der kan være mulighed for at arrangere samkørsel med kolleger fra bl.a. Århus, Odense, Kolding, Vejle mv.
Yderligere oplysninger
Er du nysgerrig efter at høre, hvordan det er at være stud.jur. hos Naturstyrelsen, og om det kunne være noget for dig, er du velkommen til at kontakte tidligere stud.jur. (nu fuldmægtig) Anne Geertsen Jessen på tlf. 24 82 03 91. Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for jura Birgitte Lønne Bloch på tlf. 51 49 29 66.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, beståede eksamener inkl. karakterer samt oplysninger om tidligere beskæftigelse senest den 26. april 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 18 eller 19.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Naturstyrelsen, C/O Gjøddinggård Førstballevej , 7183 Randbøl
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2a6b1858-ab3a-4b82-820d-01fbe23fb940