Naturstyrelsens Driftscenter søger kontorfunktionær

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du den helt rigtige Pippi-mentalitet med ”gå-på-mod” til nye opgaver, kompetencerne til at administrere din helt egen kundeportefølje og lysten til at blive en del af et dynamisk team med mange forskellige fagligheder? Så har du nu mulighed for at blive en del af Driftscentret i Naturstyrelsen. Du får spændende arbejdsopgaver med kontakt til kunder, samarbejdspartnere samt dygtige og meget engagerede kolleger, som glæder sig til at arbejde sammen med dig.

Driftscentrets opgaver og organisering
Driftscentret udfører træhugstopgaver på alle Naturstyrelsens arealer og afsætter råtræ og flis til træindustrier, savværker og varmeværker. Planlægning og gennemførelse af træhugsten sker i tæt samarbejde med de lokale enheder i Naturstyrelsen. Den årlige hugst er på omkring 500.000 m3. Derudover sælger Driftscentret brænde til private gennem Naturstyrelsens webshop. Driftscentret varetager udførelsen af opgaver med ca. 2/3 private entreprenører efter udbud og ca. 1/3 med egne specialmaskiner. Endelig rådgiver Driftscentret hele Naturstyrelsen om udbud og indkøb og gennemfører de fleste større udbudsforretninger.

Fakta om Driftscentret

  • Vi er fysisk placeret på Naturstyrelsens hovedkontor i Randbøl, som ligger naturskønt mellem Vejle og Billund.
  • Enheden er opdelt i et Driftsteam og et Udbuds- og indkøbsteam. Din kommende stilling er placeret i Driftsteamet.
  • Vi er 45 engagerede kolleger med forskellige baggrunde og opgaver, en skovrider og en teamleder. Du refererer til skovrideren.
Dine kerneopgaver på kontoret
Som Pippi siger: ”Det har jeg ikke prøvet før – så det er jeg sikkert god til”.
Det er vores forventning, at du er lærenem, og at du efter en grundig introduktion kan indgå i løsning af nedenstående kerneopgaver:

  • Håndtering af egen kundeportefølje, herunder fakturering af kunder og afregning af vognmænd.
  • Udsøge og forberede data til produktions- og salgsopfølgning.
  • Kommunikation og koordinering af hugst og økonomidata mellem Driftscentret og Naturstyrelsens lokale enheder.
  • Indberetning af løntimer for ca. 20 maskinførere.
  • Kontering og videresendelse af indkomne fakturaer.
Det administrative team, du bliver en del af, varetager i øvrigt en bred vifte af opgaver, som du også vil kunne komme til at arbejde med på sigt. Opgaverne består af logistikhåndtering af eksterne vognmænd og koordinering med havne i forbindelse med eksportsalg. I den forbindelse er der også udarbejdelse af miniudbud, som sikrer, at vi har den nødvendige vognmandskapacitet. Controlling af dataflow mellem systemer og stikprøver af bogføringer er også en vigtig opgave i teamet.

Din profil
Du er kontoruddannet eller har en anden relevant uddannelse med en god forståelse for tal.

Din succes afhænger af dine evner til at være proaktiv og igangsættende, være nysgerrig på ny viden og nye muligheder, bringe iagttagelser op til drøftelse i dit team samt følge op på igangsatte processer.

I stillingen bliver du en central person, som får et stort nætværk såvel internt i Naturstyrelsen som eksternt i Nordeuropas råtræ- og flisbranche.

Vi lægger desuden vægt på, at du er:

  • Rutineret bruger af Excel.
  • Fleksibel og god til at samarbejde med mange forskellige mennesker.
  • Empatisk, positiv og imødekommende i din tilgang til mennesker.
  • Talstærk og har erfaring med at bearbejde datamængder.
  • God til at formulere dig i skrift og tale og kan begå dig på tysk og/eller engelsk.
  • God til at arbejde selvstændigt og struktureret samt har blik for såvel detalje som helhed.
Vi tilbyder
En fast fuldtidsstilling på en aktiv arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde op til 2 dage ugentligt, flekstid, et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangsform.
Ydermere er der bl.a. en god kantine og en personaleforening.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet er hovedkontoret i Randbøl, Driftscentret, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Vi forventer, at du kan starte den 1. oktober 2023.

Flere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skovrider Peter Chrois Møller på
tlf. 40 37 33 44. Peter træffes ikke i uge 29-31.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende dine oplysninger vedlagt ansøgning og CV senest
tirsdag den 15. august 2023.

Samtaler med et ansættelsesudvalg forventes afholdt onsdag den 23. august 2023 og eventuel 2. samtale forventes afholdt fredag den 25. august 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Naturstyrelsen, Driftscentret, Førstballevej 2, 7183 Randbøl

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170729&DepartmentId=6163&MediaId=3649&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874854

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet