Styr digitaliseringen hos Naturstyrelsen: Spændende stillinger inden for IT-drift og udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du kompetencerne og engagementet til aktivt og effektivt at være med til at styre Naturstyrelsens IT-platform? Så kan vi tilbyde to fagligt udfordrende stillinger med ansvar og opgaver inden for drift og udvikling af digitalisering i det offentlige.

Du bliver en stor del af drivkraften for, at Naturstyrelsen lykkes med at digitalisere vores arbejdsgange, og at vi får nye løsninger implementeret teknisk og organisatorisk.

Dine opgaver
Organisationen efterspørger i større grad digital understøtning og udvikling af forretningen. Afhængigt af dine kompetencer skal du være med til at udbygge brugen af eksisterende løsninger. Der er også behov for at evaluere og implementere nye løsninger samtidig med, at vi fastholder stabil drift og vedligehold på eksisterende platform. Du kommer også til at være vedligeholdsansvarlig for systemer/løsninger sammen med Statens IT eller ekstern driftspartner.

Hovedopgaverne omfatter:

  • Deltage i afklaringen af krav til nye systemer, der skal indsættes i Naturstyrelsen.
  • Udarbejdelse af kravspecifikation og evaluering af leverandører.
  • Udvikling og vedligehold af eksisterende løsninger.
  • Koordinering internt med IT-sikkerhed og kunden, så vi får løsninger, der overholder de strenge krav til IT-sikkerhed i staten, og kunden samtidig får en anvendelig løsning.
  • Udvikling og forbedringer af koncepter og ’best practice'.
  • Støtte til chefer, ledere og medarbejdere i form af rådgivning og vejledning samt støtte til brugere og superbrugere i forretningsområderne med ekspertviden om, hvordan løsningerne vil understøtte forretningen.
  • Deltagelse i ERFA-grupper og andre netværk.
  • Se muligheder ved nye teknologier og hvordan disse kan understøtte Naturstyrelsen i fremtiden.
Har du andre talenter, så gør vi også gerne brug af disse.

Din profil
Vi søger to kandidater, du kan være erfaren eller nyuddannet. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være akademisk, kontor eller andet med teknisk indhold. Du har gerne erfaring med at udvikle software, men dette er ikke et krav. Har du erfaring med API, AI og Machine Learning er det et plus.

Vi vægter indstilling og logisk tankegang over uddannelse. Du er vant til at dokumentere dit arbejde, og hvis du har kendskab til de krav, som GDPR og IT-sikkerhed stiller til arbejdet er det et plus.

Du arbejder måske nu som konsulent, hvor du sætter dig ind i forretningens behov, som du kan vurdere i forhold til gevinstrealisering. Du evner at styre processer og bringe dem i mål. Du bevarer initiativet og sætter en ære i at få tingene gjort færdig.

En portion salgsgen og gode formidlingskompetencer er vigtige egenskaber med hensyn til at skabe relationer og deltage i projekter i styrelsen.

Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikative evner på både dansk og engelsk.

Om os
Du bliver en del af et engageret IT-team, der arbejder med effektiv udnyttelse og styring af IT ud fra de forretningsmæssige behov. Teamet vokser, vi er i dag 15 medarbejdere inklusive to fleksjobbere.

Vi løser vigtige samfundsopgaver i et miljø præget af høj faglighed og engagement. Vi mener, det er vigtigt, at man har det godt med sine kolleger og trives i en uformel atmosfære, mens der udføres et professionelt stykke arbejde.

Vi introducerer dig grundigt til ansvarsområderne og opgaverne samt til organisationen og IT-teamet.

Vi vægter kompetenceudvikling, og der vil være mulighed for efteruddannelse afhængigt af kompetencebehov. Der drøftes og aftales årligt udviklingsmål for den faglige og personlige udvikling.

Vi lægger vægt på fleksible rammer for arbejdet samt balance mellem privatliv og arbejdsliv, og har flekstidsordning, betalt frokostpause og en god kantineordning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) med mulighed for løntillæg afhængig af kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner med arbejdssted enten i Naturstyrelsen i Randbøl eller i Kystdirektoratet i Lemvig.

Kørekort til personbil er en forudsætning for ansættelse. Vi tager forbehold for, at vi på et senere tidspunkt må skulle indhente straffeattest, og at du skal kunne sikkerhedsgodkendes (og opretholde) hvis nødvendigt.

Rekrutteringsforløb
Samtaler gennemføres 26. eller 27. juni 2024. Der indgår skriftlig case-opgave i forbindelse med samtale. Samtaler gennemføres i Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig eller i Naturstyrelsen, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. august 2024.

Yderligere oplysninger
Kontakt områdechef Kristian Hansted på tlf. 24 98 51 25 eller teamleder for IT-teamet
Henrik Møller Jørgensen på tlf. 20 53 71 83.

Du kan læse mere om Naturstyrelsen på nst.dk og om Kystdirektoratet på kyst.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest
den 21. juni 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Naturstyrelsen, C/O Gjøddinggård Førstballevej , 7183 Randbøl

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6062919

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet