BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Interesserer du dig for den økonomiske forvaltning af anlægsaktiver, er analytisk og har et godt blik for detaljer? Og har du lyst til at arbejde sammen med gode og engagerede kolleger med forskellige faglige profiler? Så er denne stilling noget for dig.
Om jobbet
Vi søger en kollega med stærke regnskabsmæssige kompetencer, der skal være med til at understøtte de regnskabsmæssige opgaver for Naturstyrelsen. Du skal trives med at arbejde selvstændigt, samtidig med, at der samarbejdes i teamet og på tværs af kontorer.
Naturstyrelsen har store værdier af grunde, arealer og bygninger og et væsentligt fokusområde vil være den regnskabsmæssige håndtering og afstemning af anlægsaktiver, herunder værdiansættelse og indregning af disse. Der er tale om både praktiske regnskabsopgaver og kvalitetssikring samt kontrol af de regnskabsmæssige registreringer og underliggende processer.
Herudover skal du medvirke til udviklingen af det interne finansielle kontrolmiljø samt digitalisere nogle af processerne her.
Arbejdsområder
Dine vigtigste opgaver vil være:
- Regnskabsmæssige registreringer af køb og salg af grunde, arealer og bygninger.
- Tilstedeværelseskontroller af anlægsaktiver.
- Generel regnskabssupport i forhold til værdiansættelse og indregning af anlægsaktiver.
- Medvirke i design af arbejdsgange og processer ud fra et risikohensyn.
- Regnskabsmæssig kvalitetssikring og kontrol af de regnskabsmæssige registreringer samt afstemning af balancekonti.
- Medvirke til udvikling af ledelsesinformation.
- Måneds-, kvartals- og årsafslutninger.
Vi forventer også, at du kan drive egne arbejdsprocesser samtidig med, at du er en god teamkollega der, ligesom vi gør, deler viden og hjælper med at nå et fælles mål.
Du bliver ansat i enheden Økonomi, som er en del af Naturstyrelsens hovedkontor i Randbøl. Dermed får du en central rolle i organisationen med samarbejdsflader til kolleger på tværs af kontorer og med mange forskellige fagligheder.
Økonomi består af 35 medarbejdere, herunder en kontorchef og tre teamledere. Ud over Regnskabsteamet er der et Budgetteam og et Bygningsteam. Som vores nye kollega bliver du en del af et velfungerende regnskabsteam på i alt 19 medarbejdere (inkl. 2 elever), hvoraf 3 har arbejdssted i Kystdirektoratet i Lemvig. Vi har et uformelt arbejdsmiljø og der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Din profil
Vi har en forventning om, at du:
- Har en relevant regnskabsmæssig uddannelse, og gerne flere års erfaring inden for regnskab og/eller revision. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med regnskabsaflæggelse og/eller økonomistyring i staten.
- Har en solid regnskabsmæssig forståelse og overordnet kan gennemskue effekten af udviklingen i de enkelte poster, herunder evner at se detaljer og forholde dig kritisk til tallene.
- Har erfaring med at beskrive og designe arbejdsgange ud fra et risikohensyn.
- Har flair for IT og erfaring med Navision og Excel på højt niveau.
- Evner at arbejde struktureret og selvstændigt – og således at overblikket bevares - da du får din egen portefølje af opgaver, som du er ansvarlig for.
- Har viljen og evner at skabe stor driftssikkerhed i det daglige arbejde og at du også tager et medansvar for den samlede opgaveløsning.
- Trives godt med at samarbejde med kolleger på tværs af kontorer og enheder.
- Er konsultativ, samarbejdsvillig og opsøgende.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomst) samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Dit tjenestested er Naturstyrelsens hovedkontor, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.
I forbindelse med ansættelsen vil vi indhente straffeattest.
Forventet startdato er den 1. marts 2024 eller snarest muligt.
Flere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Kim Røjgaard, tlf. 93 59 71 46 eller Regnskabschef Anette Birk på tlf. 20 96 75 41.
Du kan læse mere om at være medarbejder i Naturstyrelsen på https://naturstyrelsen.dk/om-naturstyrelsen/job-og-uddannelse.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest 10. januar 2024.
Samtaler forventes gennemført den 16. januar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Naturstyrelsen, C/O Gjøddinggård Førstballevej , 7183 Randbøl
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961537